Computational thinking

Good podcast? Give it some love!

Best Episodes of Computational thinking

Mark All
Search Episodes...
I episode 10 af podcasten havde vi fokus på brugen af agentbaseret modellering i naturfag og hørte blandt andet om cellemembraner og klimamodeller i gymnasiet.Denne gang skal vi se på, hvordan tilsvarende modeller også kan bruges i det, man kunne kalde lidt blødere fag, hvor der i hvert fald traditionelt er et større fokus på kvalitative snarere end kvantitative metoder, især når det gælder humaniora.Vi besøger projektet Modeller og computational thinking i gymnasiefag (MCTIG), der allerede har gennemført kurser, hvor lærere selv har arbejdet med udvikling af modeller sammen med programmører, der har hjulpet med at virkeliggøre modellerne i NetLogo.Ligesom i naturfagene har man arbejdet efter den tilgang, man kalder Code-Model-Content. Ideen med CMC er at have et dynamisk flow i undervisningen, frem og tilbage mellem det faglige indhold, modellen og dens agenter, og så den kode, der ligger bag.Udover projektleder Morten Damsgaard-Madsen fra MCTIG og Egaa Gymnasium, så skal vi også høre om konkrete erfaringer fra undervisningen.Louise Wulff og Kirsten Skjoldborg fra Bjerringbro Gymnasium fortæller om deres ligestillingsmodel, og fra Holstebro Gymnasium og HF fortæller Christian Smith og Jesper Buchgraitz om deres plantagemodel.“Computational thinking - at tænke med maskiner” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.LINKSMCTIG-projektet på Center for Computational Thinking & Design  Baggrund om CMC-tilgangen Et udvalg af modeller og cases til samfundsfag og humanioraMorten Damsgaard-MadsenLouise Wulff og Kirsten Skjoldborg, Bjerringbro GymnasiumChristian Smith og Jesper Buchgraitz, Holstebro Gymnasium og HF
I denne episode skal vi se nærmere på brugen af agentbaserede modeller i naturfagsundervisningen i gymnasiet, hvor de blandt meget andet bliver brugt til at vise, hvordan cellemembraner og klimaet fungerer.Fokus er især på den såkaldte CMC-tilgang, der sætter Code, Modelling og Content i en slags dynamisk sammenspil, så eleverne både lærer noget om kode, om hvordan modeller fungerer, og - naturligvis - om det faglige indhold.Det handler om at skabe et balanceret flow mellem det faglige indhold, en model af et fænomen, og så koden bag modellen, som lærere og elever kan tilpasse og omprogrammere.Samtidig åbner brugen af modellerne også for nye typer af dialog og samarbejde mellem både lærere og elever.I episoden medvirker Line Have Musaeus og Keld Nielsen fra Aarhus Universitet, Solveig Skadhauge fra Nærum Gymnasium og Eigil Dixen, pensioneret rektor for Egaa Gymnasium.“Computational thinking - at tænke med maskiner” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.LINKSLine Have Museaus, Aarhus UniversitetKeld Nielsen, Aarhus UniversitetSolveig Skadhauge, Nærum GymnasiumDanske Science GymnasierCTiMNAT på Center for Computational Thinking & DesignEpidemier, klimamodeller og mange andre NetLogo-eksempler fra CTiMNAT
Computermodeller kan tage mange former og kan bruges mange steder - fra økonomiske fremskrivninger over klimamodeller til simulationer af virusspredning i en storby.De kan generelt være nyttige, hvis man gerne vil forstå et fænomen, men hvis det handler om adfærd, så er såkaldte agentbaserede modeller særligt velegnede - også til brug i undervisningen, fortæller Arthur Hjorth fra Aarhus Universitet.Agentbaseret modellering arbejder med en hel masse virtuelle agenter, der er udstyret med forprogrammerede egenskaber og opførsel. Agenterne kan være mennesker, molekyler, fugle eller hvad man nu har behov for. Så kan man sætte dem til at gøre, hvad de nu gør, inden for de rammer man har opstillet - og se, hvad der sker.Jonas Ørbæk Hansen fra Silkeborg Gymnasium fortæller f.eks. om, hvordan han bruger agentbaseret modellering til undervisningen i kernefysik.Udover agentbaserede modeller skal vi også løfte tingene helt op i perspektiv og høre om, hvordan modeller kan hjælpe med at forstå, hvordan mange ting i vores hverdag og verden fungerer som komplekse systemer.Det handler om nogle af de egenskaber, der kendetegner komplekse systemer - som f.eks. feedback loops og tipping points - og som vi møder overalt - både i den naturlige verden og i de menneskeskabte systemer i samfundet.Journalist Peter Hesseldahl håber, at der også i fremtiden vil blive undervist i den slags systemforståelse i skolerne.Podcast-serien “Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Vært er Anders Høeg Nissen.LINKSArthur Hjorth, Aarhus UniversitetPeter Hesseldahl, Mandag MorgenJonas Ørbæk Hansen, Silkeborg GymnasiumAgent-baseret modellering - baggrund på WikipediaCenter for Computational Thinking & Design
I sæson 2 af podcasten om computational thinking sætter vi fokus på uddannelse og især på brugen af modeller i gymnasiet og folkeskolen. I de kommende episoder kan man høre om klimamodeller, NetLogo, programmering, sukkerplantager og meget mere.I denne episode tager vi først og fremmest en optakt til sæson 2 - med baggrund, perspektiv og et par teasere.Vi skal have en genopfriskning af, hvad det nu lige er med computationelle metoder, se lidt tilbage på, hvad vi talte om i første sæson, og på hvad det større perspektiv er for computational thinking, modeller og systemforståelse.Så velkommen - eller velkommen tilbage til podcasten, hvor vi denne gang er i selskab med direktør Michael Caspersen fra It-vest, som også er adjungeret professor netop i Computational Thinking ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.Podcast-serien “Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Vært er Anders Høeg Nissen.LINKS“Computational thinking - at tænke med maskiner” - sæson 1  Michael E. Caspersen 
Vi skal denne gang besøge Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet i Sydhavnen i København.Her finder man forskere fra såkaldt “bløde” fag som antropologi, sociologi, filosofi og så videre, der dog allesammen arbejder med programmering og computationelle metoder.For tiden ser folkene på laboratoriet meget på data fra Facebook, som de udforsker på forskellige måder. Et af projekterne ser f.eks. på data om events og arrangementer rundt om i byerne og på, hvordan en række områder i byen tiltrækker forskellige Facebook-brugere med forskelligt politisk tilhørsforhold.Vi skal også lege med Emoji-maskinen - en slags spil, hvor mennesker kæmper mod neurale netværk for at se, hvem der er bedst til at gætte, hvilke emojis der er blevet brugt i kommentarer på Facebook. I episoden medvirker lektor Anders Kristian Munk, der er leder af Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet, og ph.d.-studerende Asger Gehrt Olesen, også fra Aalborg Universitet.“Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.LINKSAnders Kristian MunkAsger Gehrt OlesenTeknoantropologisk Laboratorium - TANTlab
I denne episode handler det om computationelle metoder i sundhedsvæsenet. Vi skal besøge professor Søren Brunak, der arbejder med systembiologi og komplekse sygdomsbilleder. Han har i over 30 år brugt computationelle metoder og masser af data i sin forskning.Søren Brunak ser blandt andet på, hvordan analyse af alt fra gendata over røntgenbilleder til patienternes sygdomshistorie kan hjælpe lægerne med at forudsige risikoen for forværring af en sygdom eller ligefrem risikoen for, at en patient dør.Vi skal også tale med Jonas Moll, der er direktør i startup-virksomheden Vital Beats. De arbejder med analyse af data fra pacemakere og laver såkaldte beslutningsstøttesystemer til hjertelæger. Systemerne hjælper lægerne med at prioritere deres behandling på de patienter, som er i størst risiko for at få det værre.Både Søren Brunak og Jonas Moll arbejder i virkeligheden med en vision om et fremtidigt sundhedsvæsen, der har mere fokus på forebyggelse end behandling, men som også i langt højere grad kan give personlig behandling, når det kræves.I episoden medvirker Søren Brunak, professor i sygdomssystembiologi ved Københavns Universitet, og Jonas Moll, CEO i Vital Beats.“Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.LINKSProfessor Søren BrunakDisease Systems BiologyVital BeatsJonas Moll, CEO Vital Beats
Hvor mange gange bliver ordet ‘like’ brugt i klassiker-romanen “Ulysses”, og kan man få en computer til at forstå metaforer?Det er nogle af spørgsmålene, man udforsker, når det handler om brugen af computationelle metoder i litteraturvidenskabens verden.I denne episode af Computational thinking-podcasten besøger vi professor Mads Rosendahl Thomsen på Aarhus Universitet.Han har som litteraturvidenskabsmand i mange år interesseret sig for bøger og kultur, der handler om digitale eller teknologiske fænomener, og samtidig været interesseret i brugen af digitale værktøjer i sin forskning.Vi skal også på udflugt til Kulturarvsclustret, også kendt som Danmarks mindste supercomputer, der bliver brugt til forskning i humaniora og store datamængder fra aviser, websider, radio og tv.I episoden medvirker professor Mads Rosendahl Thomsen fra Aarhus Universitet samt specialkonsulent Per Møldrup-Dalum og storage manager Jens Henrik Jensen fra Det Kongelige Bibliotek.“Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.LINKSMads Rosendahl ThomsenEpisode 4 om humanister med algoritmerKulturarvsclustret (KAC) - forskning i store kulturelle datamængder
I denne episode skal vi høre om, hvordan computationelle metoder ikke “bare” er noget med fysik og kemi og datalogi, men i høj grad også har vundet indpas på humaniora.På Aarhus Universitet har man for alvor omfavnet digitaliseringen i arbejdet også med humanistiske videnskaber, og man finder her blandt andet et helt laboratorium, der både samarbejder med forskere og udvikler egne værktøjer og projekter. Det hedder Center for Humanities Computing.Her arbejder man sammen med en række forskere fra humaniora om vidt forskellige projekter - fra nyhedsflows over litteraturanalyse til Grundtvig-chatbots.De computationelle metoder giver mange nye muligheder, men kan selvfølgelig også være udfordrende. Det handler både om at have forståelse for de digitale værktøjer, sætte teams sammen på den rigtige måde - og overhovedet at få digitaliseret kulturens objekter, så de kan data-behandles.Hvad angår digitaliseringen og tilgængeliggørelsen, så er det noget, man også har erfaringer med på Statens Museum for Kunst, SMK, hvor Jonas Heide Smith og hans kolleger har brugt både tekstanalyse og billedgenkendelses-algoritme i arbejdet med at katalogisere kunsten.I episoden medvirker Kristoffer Nielbo, der er lektor og leder af Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet, og Jonas Heide Smith, der er leder af den digitale enhed på Statens Museum for Kunst.“Computational thinking” udgives af It-vest og er produceret af podLAB. Værten hedder Anders Høeg Nissen.LINKSCenter for Humanities ComputingKristoffer NielboSMK Open:Jonas Heide Smith
I denne episode skal vi høre om simulationer af kvantefysiske fænomener, og hvordan computationelle metoder kan hjælpe fysikerne med at forstå, hvordan universets byggesten opfører sig. Og så skal vi besøge en supercomputer i kælderen under Aarhus Universitet.Professor Bjørk Hammer fra Aarhus Universitet forsker i, hvordan atomer opfører sig, når de møder omgivelserne helt ude i overfladen af et materiale.Det betyder blandt andet, at han laver computersimulationer af de kvantefysiske fænomener, som styrer atomernes positioner og interaktioner.En af fordelene ved at lave computersimulationer, sammenlignet med eksperimenter i den fysiske verden, er at man kan nøjes med at arbejde med lige præcis det nødvendige antal atomer.En anden fordel er, at man har langt større frihed til at forestille sig mulige scenarier eller lave hypoteser om, hvordan verden hænger sammen. I nogle sammenhænge kan det måske virke lidt angstprovokerende at skulle overlade i hvert fald dele af sin forskning til algoritmerne, men sådan ser Bjørk ikke på tingene. Han oplever det som helt fantastisk at få nye værktøjer, som kan hjælpe med at lave ny forskning.Nogle gange kan man lave sine atomsimulationer på en forholdsvis almindelig computer, men andre gange må man tage det tunge skyts i brug og køre beregningerne på rigtige supercomputere. Og så er det jo heldigt, at Aarhus Universitet faktisk har supercomputeren Grendel stående i kælderen. Vi ser nærmere på udstyret.I episoden medvirker professor Bjørk Hammer og chefkonsulent Niels Carl W. Hansen, begge fra Aarhus Universitet.LINKSBjørk HammerCSCAA: Centre for Scientific Computing in AarhusPodcasten er produceret af Anders Høeg Nissen, podLABBesøg podcast-serien på vores hjemmeside.
I denne episode ser vi på, hvordan samfundsforskere og antropologer bruger computationelle metoder i deres arbejde. Og det handler både om afgangsprøver, politik og fester - og om masser af data.Vi skal møde professor David Dreyer Lassen, der er centerleder på Center for Social Data Science på Københavns Universitet, og Morten Axel Pedersen, der er professor samme sted.De fortæller om, hvordan kolossale datamængder og nye værktøjer nu for alvor er ved at påvirke den måde, man laver forskning på, både i samfundsfag og antropologi.Det handler f.eks. om et forsøg med at blive klogere på, hvad der gør, at en fest opleves god - eller omvendt, som møgkedelig.Her har forskerne kombineret observationer fra en fest på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, med data fra de deltagende studerenes mobiltelefoner - som kunne vise, hvem de var i nærheden af, og hvem de kommunikerede med på digitale platforme, mens de var til fest.Metoder som machine learning kan altså hjælpe med at strukturere og finde mønstre i data - men det er stadig nødvendigt med “gamle” kompetencer som kvalitative interviews og kildekritik.LINKSDavid Dreyer Lassen, centerleder ved Center for Social Data Science, Københavns UniversitetMorten Axel Pedersen, professor ved Center for Social Data Science, Københavns UniversitetSODAS - Center for Social Data ScienceForskningsprojektet Social FabricForskningsprojektet DISTRACTPodcasten er produceret af Anders Høeg Nissen, podLABBesøg podcast-serien på vores hjemmeside.
I denne podcast-serie undersøger vi, hvordan såkaldte komputationelle metoder kan spille en rolle i forskning, fra fysik over antropologi til litteraturvidenskab.I første episode ser vi på, hvad computational thinking er, og hvorfor det er vigtigt at kunne forstå - og vi ser på, hvordan begrebet indskriver sig i en større sammenhæng, både i undervisning, i forskning og i vores samfund generelt.I den industrielle tidsalder blev læse-, skrive- og matematikkompetencer anset for fundamentale og nødvendige for alle for at kunne lære, agere og udmærke sig inden for alle fag i skolen og professioner i arbejdslivet.I det 21. århundrede skal disse tre fundamentale kompetencer suppleres med en fjerde - informatik.I denne sammenhæng taler vi ud over informatik også mere specifikt om computational thinking eller ‘computationelle metoder’ - brugen af digitale, computerbaserede kompetencer og værktøjer f.eks. i uddannelse eller forskning. Det er værktøjer, der både kan anvendes til erkendelse og til at udtrykke sig - og som nogle gange næsten kan opleves som en ny sans.Michael Caspersen, der leder It-vest, sætter begrebet og metoderne i perspektiv, og professor Søren Brunak fra Bioinformatik på Københavns Universitet fortæller om sine mangeårige erfaringer med at bruge computationelle metoder i sit arbejde.Vi skal også besøge Malte von Sehested på Future Classroom Lab under Center for Undervisningsmidler, der fortæller om, hvordan computational thinking allerede tidligt kan integreres i undervisningen på mange måder.LINKSMichael E. Caspersen, direktør for It-vest - samarbejdende universiteter.Søren Brunak, professor og forskningsleder ved the Disease Systems Biology Program ved Københavns Universitet.Malte von Sehested, it-didaktisk konsulent ved Future Classroom Lab ved Center for Undervisningsmidler på Københavns ProfessionshøjskoleRapporten Computational thinking - hvorfor, hvad og hvordan? - udgivet af It-vest med støtte fra VILLUM FONDEN.Podcasten er produceret af Anders Høeg Nissen, podLABBesøg podcast-serien på vores hjemmeside.
Rate Podcast

Share This Podcast

Recommendation sent

Followers

1

Join Podchaser to...

  • Rate podcasts and episodes
  • Follow podcasts and creators
  • Create podcast and episode lists
  • & much more

Podcast Details

Created by
It-vest - samarbejdende universiteter
Podcast Status
Active
Started
Jan 10th, 2020
Latest Episode
Oct 21st, 2020
Release Period
Weekly
Episodes
11
Avg. Episode Length
32 minutes
Explicit
No
Order
Serial

Podcast Tags

Do you host or manage this podcast?
Claim and edit this page to your liking.
Are we missing an episode or update?
Use this to check the RSS feed immediately.