Podchaser Logo
Home
Kapitel IV - Jakob Jakobsen

Kapitel IV - Jakob Jakobsen

Released Friday, 30th October 2020
Good episode? Give it some love!
Kapitel IV - Jakob Jakobsen

Kapitel IV - Jakob Jakobsen

Kapitel IV - Jakob Jakobsen

Kapitel IV - Jakob Jakobsen

Friday, 30th October 2020
Good episode? Give it some love!
Rate Episode

Den 26. oktober foretog Jakob Jakobsen en ophængning af farvede stykker A4-ark i galleri 1 på Kunsthal Aarhus. Denne lille intervention i det hvide udstillingsrums arkitektur udspringer af en intervention, som Jakob foretog på sin hospitalsstue under en psykiatrisk indlæggelse. Den begyndte med, at han hang et rødt A4-ark op på sin dør for at minde sig selv om at lave balanceøvelser. Papiret blev en rolig parkeringsplads for Jakobs blik. Med tiden hang han flere op, så hans blik havde flere punkter at hvile på. En dag fortalte en sygeplejerske, at der undertiden er patienter, som er så dårlige, at de ikke er i stand til at bede om hjælp:

“De får et rødt stykke karton. Hvis de føler de har brug for hjælp, så skal de tage det røde kort i hånden og gå op ad gangen med det, så forstår personalet, at den pågældende beder om hjælp. Indimellem kan det virke uoverstigeligt bare at bede om et glas vand. Hun sagde nok for sjov, at hun ikke synes, at der stod noget i min journal om, at jeg brugte farvede kort til at kommunikere med.”

Jakob Jakobsen: Ophør oprør – Dagbog fra en indlæggelse, side 76

Jakobs intervention blev en måde at kommunikere på. Det blev en måde at bryde med og indtage hospitalets arkitektur, og dermed gøre op med en indretning, som konstituerer den syge og døende krop.

I kapitel IV af Den uvidende lærer har Jakob overført eksperimentet til kunstinstitutionen, hvis arkitektur på samme måde som hospitalets bærer en særlig ideologi med sig. Med sin intervention er det hensigten, at han vil ‘deinstitutionalisere’ rummet og skabe trygge omgivelser, så det kan fungere som ramme for en workshop med psykiatribrugere.

Den 2. november har Jakob inviteret Center for Kunst og Mental Sundhed til en workshop i galleriet. De arbejder i krydsfeltet mellem psykiatri, kunst-, human- og neurovidenskab gennem samarbejder mellem forskere, kunstnere og psykiatribrugere. Til workshoppen udvikler og ændrer de i fællesskab Jakobs intervention. Workshoppen er en af mange kunstworkshops for psykiatribrugere, som Jakob har faciliteret sammen med psykiatrisk overlæge Birgit Bundesen.

I samarbejde med Center for Kunst og Mental Sundhed udforsker Jakob blandt andet sprogets betydning for vores forståelse af psykisk sårbarhed. Gruppen vil blandt andet foretage skriveøvelser, hvor de forholder sig til to glas med insekter fra midten af 1800-tallet, som oprindeligt blev brugt som medicin mod alskens sygdomme. Glassene er udlånt til udstillingen af Medicinsk Museion, der tidligere har dannet ramme for en række af Jakobs workshops.

Show More

Unlock more with Podchaser Pro

  • Audience Insights
  • Contact Information
  • Demographics
  • Charts
  • Sponsor History
  • and More!
Pro Features