Hvornår vil du kalde omskoling af en spiller for en succes?
Den nu 24-årige kroat, Marko Divkovic, kom til Brøndby IF i 2021. Først på en låneaftale og derefter permanent, og han blev scoutet til det offensive spil.
På det tidspunkt var Jesper Sørensen assistenttræner for superliga-holdet, og selvom Divkovic i perioder viste gode takter, slog han ikke igennem i offensiven.
Spol tiden frem til 2023, hvor Jesper Sørensen er tilbage på Vestegnen som cheftræner. I mellemtiden er Mathias Kvistgaarden og Oscar Schwartau kommet ind som offensive kræfter, og i august bliver venstrebacken, Blas Riveros, solgt.
Hvad der så skete med Divkovic, kan du kalde en solstrålehistorie.
Efter en samtale på trænerkontoret stod det klart, at ny plan for Divkovic var nødvendig, hvis han skulle udfolde sit potentiale.
Divkovic performer på de fysiske parametre, han er hurtig. Han er sikker i sit pasningsspil og har en aggressivitet. Sammenlagt med, at holdet manglede en erstatning for Riveros, begyndte ligningen at gå op. Divkovic skulle prøves af på wingback-positionen.
Divkovic er blevet et synonym med en solstrålehistorie, og med omskolingen har Jesper Sørensen mere eller mindre fået en spiller mere ud af truppen.
Så hvordan er omskoligen håndterer trin for trin - fra trænerkontor til træningsbanen? Hvad er succeskriterierne for en omskoling? Hvordan passer en omskoling sammen med holdets behov og jagt på resultater?
Key-takeaways:
Podchaser is the ultimate destination for podcast data, search, and discovery. Learn More