Redningen af i alt 17.500 mennesker fra tyske KZ-lejre, fængsler og tugthuse hører til besættelsestidens få stjernestunder. Blandt de reddede var 10.000 danskere og nordmænd, blev transporteret hjem i hvidmalede svenske busser og danske rutebiler. Historien om de hvide busser er også knyttet til den svenske greve Folke Bernadotte, der ledede aktionen og spillede en stor rolle i at overtale tyskerne til at acceptere transporterne hjem fra lejrene. Men faktisk var initiativet dansk og store dele af aktionen blev udført af danske frivillige, som sammen med svenske frivillige bidrog til denne for det besatte Europa helt enestående humanitære redningsaktion. I bogen ”De hvide busser 1941-1945 med undertitlen Reddet fra Hitlers helvede”, fortæller pensioneret seniorforsker ved Rigsarkivet Hans Sode-Madsen desuden historien om den hjælp, som det offentlige og civilsamfundet ydede til ulykkelige deporterede landsmænd og deres efterladte familier. Den hjælp begyndte i øvrigt allerede efter interneringen af danske kommunister i sommeren 1941, og som siden overgik til at holde fanger i live længst muligt og få dem hjem så snart, man fik overtalt de nazistiske bureaukrater. Det var et arbejde, der involverede brede kredse i samfundet, den svenske stat, flere ministerier, og som kulminerede i forårsmånederne i 1945, da Nazityskland endelig brød sammenbrud.