Vi bliver nødt til at tale om det danske vejr og Jo satser på at det er forår når hun kommer hjem - og så er Jo i pengeproblemer i NY og Beate foreslår at det kan løses med at fri til vilkårlige mænd, så de giver Jo handsker og sokker (i det mindste fryser hun så ikke…..) Og hvordan er det gået med den mentale subtraktion, virker det? Vi runder rullestole, rulletrapper og det med at være afhængige af andre.

Kap 39: Hvem ville du have med på en øde ø? Vi kan afsløre at Dobelli er klart mere strategisk end os! Og så roder Jo sig ellers ud i en hjemmelavet teori om hvorfor folkefærd, som har været afskåret fra omverdenen, måske er lykkeligere (til trods for tidlig død, ingen læger og kampen for overlevelse) og hvorfor det moderne menneske ikke kan gå helt tilbage til nul. Vi kan godt li Dobelli’s tilgang til at reflektere til grænsepunktet og så rykke - nu er vi jo begge også mere handlekraftige end handlingslammede, som regel…..