Naja Marie Aidt har ikke været i Grønland siden barndommen.
Men nu står hun der igen, 50 år senere, foran smeltende isbjerge, slidte hundeslæder og træhuset, hvor hun voksede op.
Og hun er overvældet, det hele vælter op.
Det stof, hun har haft så svært ved at skrive om, det som formede hende. Og hvad gør man så?
I denne uges udgave af Poesibogen fortæller digteren Naja Marie Aidt om eksilet i New York, Grønlands urkraft og poesiens kilde, som ændrer sig, og måske tørrer ind, men alligevel stadig er tilstede, nu hvor hun netop er vendt hjem til et Danmark i den digitale verdens greb.

See omnystudio.com/listener for privacy information.