Podchaser Logo
Home
I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer

I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer

Released Tuesday, 3rd December 2019
Good episode? Give it some love!
I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer

I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer

I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer

I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer

Tuesday, 3rd December 2019
Good episode? Give it some love!
Rate Episode

Episode nummer 22

”I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer”

Hvor du blandt andet kan høre:

- mødet mellem Smilets kone og Lars´ mor
- og selvfølgelig skulle hun ikke med til begravelsen
- havde Lars´far kørt Smilet ned med vilje?

Kvinden satte koppen igen.

”Min mand er lige død, ja, det er meget trist,” sagde hun, da hun så morens reaktion, ”det er tre dage siden, og vi - ja, jeg har også en datter, vi prøver at overleve, men indrømmet, det er meget svært i øjeblikket.”

”Det er jeg ked af på jeres vegne.”

”Pænt af dig at sige det, men det skal du ikke bekymre dig om, nej, nu skal du høre, jeg rydder lidt op i nogle papirer i øjeblikket, og i min mands pung fandt jeg dit telefonnummer.”

Moren så forskrækket på kvinden.

”Min mand kunne godt lide kvinder, jeg ved ikke, om han var klar over, at jeg i flere år har vidst det, men det har jeg altså.
Han havde mange affærer, og jeg tror, at du var én af dem.”

Show More
Rate

From The Podcast

Romkugle-folket Essays

Romkugle-folket - essays og fortællinger til præcis dig / ny episode hver lørdag 12.25- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden Og vigtigst af alt:- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællingerDenne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme. Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så? På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.I barndommen piloterer vi vores livshorisont, for den skal jo tåle at blive udvidet. Og det bliver den, mens runde kinder bliver overtrukket med solens ultraviolette stråler. Vi bliver smilende fotograferet i et evighedssekund, måske lige der en sommerdag på trappen, i blå sommersandaler, hvor feriedagene driver ubekymret afsted. Måske med stangtennis eller på cykelture på lånte cykler i forkerte størrelser, tager vi på ture med tilfældige mål og medbragte madpakker.Lige præcis det sekund ønsker vi at eviggøreFor at fastholde det, men alligevel vil før og efter stå tydeligere i vores erindring. Vi ønsker krampagtigt at fastholde momentet, men det har det med at smutte fra os som et stykke vådt sæbeVi spoler tilbage for at finde præcis den følelse, den stemning, tanke, smag eller duft, der forandrede noget for altid.Somme tider udbryder vi: ”Ja, det var præcis sådan det var! Lige præcis sådan en skoletaske, lige præcis det viskelæder med den duft eller lige præcis den tanke eller bekymring gik jeg også med – vi bliver ramt lige i fællesmængden.Mindre kan også gøre det, foreningsmængden, det der forener os – alles oplevelser og erfaringer tilsammen, er måske endnu mere givende end den præcise genkendelse af andres oplevelser.Det forener os, når vi hører andres versioner, der sætter vores egne oplevelser og minder i perspektiv. Alt det skal ”Romkugle-folket Essays” handle omFra episode nummer 2:Vejen var alt. Hovedfærdselsåre for det lille samfund, mødested for voksne og børn, fodboldbane, legeplads og identitet. En grusvej. I den ene side slingrede den grønne rabat sig ned til Marken, i den modsatte side et fortov. Vejen havde et selvstændigt liv på alle årstider. Om efteråret blev alle huller fyldt med vand og lå og stirrede i forskellige størrelser, som om, selve Vejens væsen ville følge med. De var bumpende irriterende for alle. Biler kørte kun i et fåtal, mens cykler slingrede uden om de våde forhindringer. Man brugte mange penge på at fylde huller op, men på magisk vis var der ret hurtigt det samme antal, der lå spredt på demokratisk vis. I vintermånederne fortryllede sneen og blev skovlet og fejet på både fortov og vej. Tilfældige sneboldkampe opstod med uldluffer, der bed sig fast i sneboldene, så kastet blev forfejlet, men uden luffer gik det slet ikke. Parallelle kælkespor slingrede i mønstre trampet frem af skistøvler med gulstribede snørebånd, men hullerne var heldigvis væk for en tid. Som en hvid, vamset bolsjemasse lå Vejen hen til glæde for alle piger og drenge, der ikke havde lært, at vinteren bare skulle overstås. Og når vinteren gik på hæld, piblede sneen af sted i fordybninger og riste, og Vejen blev til en grusælte.

Join Podchaser to...

  • Rate podcasts and episodes
  • Follow podcasts and creators
  • Create podcast and episode lists
  • & much more

Episode Tags

Do you host or manage this podcast?
Claim and edit this page to your liking.
,

Unlock more with Podchaser Pro

  • Audience Insights
  • Contact Information
  • Demographics
  • Charts
  • Sponsor History
  • and More!
Pro Features