I 1922 rejste Gudmund Hatt som uprøvet arkæolog til Caribien for at afdække øernes udviklingshistorie og befolkningsindvandring. Han havde taget orlov fra Nationalmuseet og fået fondsstøtte til sin ekspedition. Med sig havde Hatt sin hustru, kunstmaleren Emilie. Hun dokumenterede fund med skitser og smukke tegninger, og hun malede senere oliemalerier fra oplevelserne på øerne. Derudover fungerede hun som udgravningsleder, når ægteparret delte sig op. 

Efter 9 måneder havde Hatt indsamlet fund og udkastet teorier, der gjorde ekspeditionen til en af Danmarks mest vellykkede i det 20. århundrede. 20.000 genstande udgør i dag en unik samling på Nationalmuseet. Den har ligget urørt hen siden 1930erne, fordi Gudmund Hatt blev professor i kulturgeografi og nedprioriterede arkæologien, men nu opdaterer tidligere flådeofficer og phd. studerende Casper Toftgaard ekspeditionens fund og teorier. Det sker med moderne naturvidenskabelige metoder.

Kulturgeograf Claus Agø Hansen og kulturhistoriker Povl Gad interviewer Casper Toftgaard. Casper fortæller om baggrunden for ekspeditionen, den praktiske udførelse og de væsentligste fund og teoretiske landvindinger. Derefter søger de tre svar på, hvilke kvaliteter Gudmund Hatt havde, som satte ham i stand til at udgrave, indsamle og fortolke en enorm mængde af arkæologiske fund og skabe en udviklingshistorie for Caribien, der langt hen ad vejen bekræftes af forskningen i dag. Vi går i dybden med de nye naturvidenskabelige metoder, som i de kommende år vil blive brugt systematisk til at revurdere gamle fund.  

I podcasten hører du også om Hatt ægteparrets relationer til indbyggerne på de tidligere dansk-vestindiske øer. Plantageejere, der har sendt arkæologiske fund til Dannmark i årevis, den sorte Hernnhuter-præst D.G. Penn, som hjælper Gudmund Hatt. Om ægteparrets kolossale arbejdsindsats og de teorier om indvandring og handelsruter til Sydamerikas fastland, som blev resultatet af ekspeditionen. Christoffer Columbus var den første europæer, som besøgte øerne, og det undersøges, om hans beretning om de kannibalistiske "Carib-indianere" holder stik. Begravelsesritualer, cyklisk livsopfattelse og sameksistens med andre stammer inddrages også, fordi det hører med i tolkningen af de arkæologiske fund. 

Gudmund Hatt revolutionerede arkæologien i Danmark, men fik en krank skæbne, da en tjenestemandsdomstol afsatte ham fra hans professorat i kulturgeografi i 1947. Det skete som led i besættelsestidens opgør med samarbejdspolitikken, hvor Hatt som kulturgeograf spillede en væsentlig rolle i regeringens bestræbelser på at tækkes den tyske besættelsesmagt. Herefter beskæftigede han sig udelukkende med dansk arkæologi til sin død i 1960.

Podcasten er tilrettelagt og produceret af Claus Agø Hansen og Povl Gad. 

Podcasten er lavet i 100 året for Gudmund Hatts ansættelse ved Nationalmuseet i 1919.