Hvad gør vi når vores indre kritiker bruger 3P som et våben til at slå os i hovedet med? Til at bebrejde os, at vi ikke kan rumme alt, og ikke er konstant tilfredse?

En lytter skrev til omkring oplevelsen af nogen gange at komme til at tro at man skal være ok med alt, når nu man kender til 3P. Og hun stillede spørgsmålet: hvordan kan vi være evigt rolige og glade bag tankerne, og så stadig have ting der er forkert for os?

Dette afsnit er en præsentation af de tanker hendes mail satte i gang hos mig.