Søren Ulrik Thomsen er 67 år og stadig bange for alderdommen og døden. Han har det svært med alderens svækkelse af sanserne, udvisken af skellene mellem mande- og kvindekroppen og måden hvorpå den virkelighed, der i så mange år har været hans verden, forsvinder omkring ham, som når nære venner dør. Og selvom han tror på Gud og evigheden, så betyder det ikke, at han har sluttet fred med døden. En fornemmelse som Sørine godt kan genkende. Men på trods af frygten, så er der fortsat så mange ting, der holder Søren Ulrik Thomsen forankret i livet. Han finder livskraft i hverdagens ritualer og sine nærmeste, som når han troligt går i kirke, læser nye bøger eller går ture med sine venner.