Podchaser Logo
Home
Bliv dus med dine medarbejderes sundhed

Bliv dus med dine medarbejderes sundhed

Released Wednesday, 27th March 2019
Good episode? Give it some love!
Bliv dus med dine medarbejderes sundhed

Bliv dus med dine medarbejderes sundhed

Bliv dus med dine medarbejderes sundhed

Bliv dus med dine medarbejderes sundhed

Wednesday, 27th March 2019
Good episode? Give it some love!
Rate Episode

Velkommen til Topdanmark Insights. I denne episode mødes vores administrerende direktør i Topdanmark Livsforsikring, Vivian Byrholt, og fremtidsforsker Thomas Geuken. De taler om, hvordan virksomheder generelt i grove træk bedst kan indrette sig, så de vinder på arbejdet, når fremtiden kommer rullende med sine forandringer.

Godt og skidt for trivslen 

Vivian Byrholt fortæller om forskelle og ligheder mellem, hvad der udfordrer små og større virksomheder.

”Små virksomheder fokuserer på noget lidt andet, end når man kommer højere op i segmentet, og der er lidt flere medarbejdere. Den lille virksomhed har meget fokus på administration, og spørger, hvordan hjælper jeg medarbejderen? Hvad gør jeg, hvis en medarbejder bliver syg? Altså helt ned på de små ting. Større virksomheder har nogen til at tage sig af det. Men fælles for dem alle er, at de kigger på: Hvordan får vi nogle medarbejdere, der trives og er glade for at være i virksomheden og derfor også kan performe?

Sundhed er vigtigt for performance

Men hvad er det egentlig, der kan påvirke medarbejderes trivsel og performance? Én af de ting vi har konkret erfaring for er vigtigt, er medarbejdernes sundhed – den fysiske, såvel som den mentale. 

Thomas Geuken fra Instituttet for Fremtidsforskning fortæller om, hvordan vores mentale sundhed kan blive påvirket af den kultur vi lever i, en kultur hvor mængden af forandringer accelererer. 

”Hvad vil det egentlig sige at leve i den verden, som vi lever i, hvor ting accelererer? Inde på instituttet siger vi, at det nu, vi til enhver tid sidder i, det skrumper. Nuet skrumper. Det betyder, at det øjeblik, vi har til at reflektere, forarbejde data, det bliver mindre og mindre. Det ender med, at vi er i en tilstand, hvor vi er overinformerede, men underreflekterede. Det betyder, at meningen simpelthen forsvinder. Og samtidig stiger kompleksiteten helt vildt.”

”Det betyder, at vi skal have nogle ledere, der kan sætte nogle refleksioner i gang. Hvis man nu er en driftspræget produktionsvirksomhed fx, der ikke har sproget som sin primære kommunikationskilde, så skal man som leder tilegne sig noget nyt, for man skal kunne sprogliggøre sådan noget som, hvad er stress egentlig for noget? Hvad er udbrændthed? Hvad er ledelse? Hvad er det gode arbejdsliv?” 

Ledere skal tale om problemerne 

Som leder er det altså din opgave, at der i din virksomhed findes en måde at tale om de ting på. For hvis I taler om problemerne, så bliver I hurtigere klar over det, hvis det er ved at få konsekvenser for dine medarbejderes trivsel.

De store tendenser kan den enkelte virksomhed ikke nødvendigvis lige ændre. Men fordi stress begynder som en oplevelse, den enkelte har af sine omgivelser, så er det faktisk noget, vi ved, man kan gøre noget ved – konkret for den enkelte. 

Grib ind tidligt

Thomas Geuken peger på, at Topdanmark skal tage fat på det tidligt: 

”Den dagsorden, der har været inden for hele sundhedsområdet, har jo været sådan noget med ’detect and treat’: Jo hurtigere man identificerer et problem, desto hurtigere og bedre kan man komme ind og gøre noget for den enkelte medarbejder men også virksomhed. Men nu ser vi, at vi går henimod ’prevent’, altså at vi aldrig kommer så langt ud, at en medarbejder brænder ud. Vi skal faktisk ændre vores indsats.”

Forslaget ligger godt i tråd med den måde, vi i Topdanmark gerne vil arbejde med virksomheder og deres ramte medarbejdere på, fortæller Vivian: 

”Vi fokuserer rigtig meget på at få fat i medarbejderen så hurtigt som muligt. Derfor taler vi meget med virksomhederne og siger: Hvis en medarbejder bliver syg … det kan godt være, der er en karenstid, der siger, at vi først dækker efter tre måneder. Men giv os besked så hurtigt som muligt, så vil vi gerne hjælpe jer.” 

”Især de små virksomheder aner ikke, hvad de skal gøre. Hvis man har 12 eller 20 medarbejdere, så er der jo ikke en flok HR-medarbejdere til at tage sig af én, der er stressramt. Der kan vi gå ind med en socialrådgiver og hjælpe dem. Fx med at få medarbejderen hurtigere tilbage på arbejdet, og at medarbejderen bliver rask igen.”

Det skal give mening

Topdanmark arbejder allerede i dag meget med at sætte tidligt ind, når en medarbejder har begyndende tegn på stress. Det giver en rig mængde erfaringer og vi samler på denne viden om, hvad der virker i praksis. 

Vivian fortæller: ”Derfor har vi også en sundhedschef ansat, som kan gå ind og give vejledninger til, hvad vi skal fokusere på. Og der er jo rigtig meget af det her med at give mening og skabe meningsfulde job for medarbejdere. Fordi det er jo også det, der er med til at holde folk ude af stress. Hvis de kan se, at det de laver, rent faktisk giver mening. … Alle skal vinde af at gå på arbejde – både virksomhed og medarbejdere. Vi skal skabe job med mening.”

Webinar: Få gavn af vores sundhedschef

Hvis du gerne vil vide mere om, hvilke råd vi kan give dig, der leder en virksomhed eller nogle medarbejdere, så tjek webinaret med vores sundhedschef Pia Bay:
> Webinar: Sov godt - og få mere ud af arbejdet!


download-4-thumbnail.jpg

Show More

Unlock more with Podchaser Pro

  • Audience Insights
  • Contact Information
  • Demographics
  • Charts
  • Sponsor History
  • and More!
Pro Features