Så for pokker! Fem mand høj? Det kan vi slet ikke overskue, rent teknisk. Så lyden er ikke supergod i den første halvdel. Måske er Mark Le Fevre især glad for det, for han er slet ikke glad for at tale om Harvey Weinstein og #metoo og numseklaskeri og det der er klammere i indenfor filmbranchen. Så det lader han bare være med. Og den politiske knivsæg bliver kun skarpere med film nummer 232, “Niceville”. Der bliver bandet og svovlet under hele filmen ad hvide sydstats-idioter og grædt over de fortrædeligheder som de sorte tjenestekvinder tåler. Men heldigvis tåler de det ikke kun. Så det hele ender lykkeligt. Eller… relativt lykkeligt. Bliver der hamret lidt for hårdt i tangenterne på manipulationsklaveret for filmklubben? Who cares. Det virker. Lige som når Bruce Willis skubber Ben Affleck af rumskibs-elevatoren i “Armageddon”, så Liv Tyler kan få lov at beholde sin mand: Vi ved præcis hvad det er Michael Bay laver. Men kan man lade være med at græde? Gu’ kan en granvoksen mand da ej!