Min gæst i denne og den forrige episode er den Newzealandske fysioterapeut Dr. Ben Darlow som er associate professor på Dept. Primary Health Care & General Practice University of Otago, Wellington .

Vi diskuterede noget at det af Bens forskning som jeg finder mest relevant for klinisk praksis.

Vi diskuterer i denne episode 2 "diagnostisk labelling" og hvorledes forskning kommer i spil hvor det hører til i praksis når selve forskningsprojektet er afsluttet.

Betyder det noget om folk med rygsmerter får en patoanatomisk eller en ikke strukturel forklaring på deres smerter i ryggen ?
Nogle af de svar Ben giver er at det rent faktisk betyder mindre brug af sundhedssektorens ydelser såsom f.eks fysioterapi og billeddiagnostik men hos hvilken gruppe ses hvilket mønster ?

Kunne det at få en ikke strukturel forklaring også have en negativ slagside - Bliver man mere eller mindre bekymret når fagpersoner ikke kommer med en patoanatomisk forklaring .

Hvor meget mening giver det overhovedet at sige uspecifik-diagnose til et menneske med ondt ?
Ligegyldig hvilken vej vi vender og drejer det skal vores diagnose i sidste ende være meningsfuld for det menneske som modtager den og hvordan sikrer vi at de forstår beskeden fra os sundhedsfaglige ?

Hvori ligger behovet for overhovedet at give en diagnose og har vi en plan med at give folk informationen ?

I sindste ende handler det om at hjælpe folk med at forstå "deres" smerter og hjælpe dem til at træffe de mest hensigtsmæssige valg i netop  "deres" situation. Vi taler ofte om tryghedsskabende information hvor et det altid meningsfuldt for det enkelte individ og hvordan præsentere vi det for dem?

Til sidst i denne episode diskuterer vi det store spørgsmål om hvordan forskningen bruges i praksis

Tak fordi du lyttede med
Brian